The Oaken Almanac: Year in Review
Dette blogindlæg er oprindeligt skrevet på engelsk og oversat til dansk. Enkelte formuleringer fungerer bedst på originalsproget og kan derfor føles lidt skæve på dansk. Hvis du læser engelsk, anbefales det varmt.
Ethvert eventyr begynder med en gnist - og i dette tilfælde tændte det i en lille lejlighed i Ringsted, der deles af et par og deres to-årige datter. Bare en lille familie, en fælles kærlighed til brætspil og en stigende interesse for store spil, som normalt kun findes på Kickstarter.
Dengang var der ingen store planer. Ingen café. Ingen prisstruktur. Intet kurateret katalog over prisvindende titler. Bare en simpel idé: hvad nu hvis vi kunne støtte vores hobby og få spil lidt billigere ved at hoppe på de lejlighedsvise "forhandlerløfter", vi så på Kickstarter?
Logikken var smuk og naiv:
-
Back et spil på forhandlerniveau.
-
Behold en kopi.
-
Sælg resten.
-
Dæk vores egne omkostninger.
-
Gentag.
Virksomheden blev officielt grundlagt i oktober 2021 , hvilket gør dette første "år" kun tre måneder langt. Det blev kickstartet - helt bogstaveligt - ved at sælge nogle få aktier. Denne beslutning var dybt personlig: en smule startpenge hentet fra mange års investering, der kombinerer en kærlighed til økonomiske systemer med fantasien om endelig at skabe noget håndgribeligt.
Og egentlig havde vi begge altid haft lidt af en købmandsfantasi.
Så længe vi kunne huske, havde tanken om at "være købmænd" dvælet i baggrunden. Driv en lille butik. Sælg Varer. Kurater ting, der er værd at dele. Vi vidste bare aldrig, hvad vi skulle sælge. Ikke før brætspil kom ind i vores liv.
Vi havde et klimastyret loft, der var perfekt til opbevaring af overløbet. Dette skulle ikke være andet end et lille, selvbærende sideprojekt. Men... vi er perfektionister. Så i stedet for at kaste en grundlæggende hjemmeside op, brugte vi alt for meget tid på at bygge en smuk, poleret webshop, der langt oversteg den ydmyge drift, vi havde i tankerne.
På det tidspunkt troede vi, at det var perfektion - et digitalt mesterværk. Og for at være retfærdig, for to komplette rookies var det virkelig imponerende. Men vi ser tilbage nu? Vi har siden hævet barren til højder, som vi i 2021 ikke kunne have forestillet os. Lad os bare sige: Hvis vores første webshop var en beskeden landsbykro, er dagens version en fuldt befæstet højborg, komplet med bannere, stemningsbelysning og et mistænkeligt højt antal hemmelige rum.
Da siden var færdig, føltes det forkert kun at tilbyde Kickstarter-titler. Vi kunne lige så godt tilføje et par almindelige detailspil, ikke? Den idé løb ind i en mur næsten med det samme.
De fleste distributører afviste os.
"I kan ikke købe spil fra os, medmindre du allerede sælger spil - og ideelt set sælger I dem godt."
"...Men hvordan begynder vi at sælge spil, hvis vi ikke må købe nogen?"
Det var et mærkelig loop. Som at forsøge at komme ind på en kro, men fejle fordi kravet er at man skal være stamkunde.
Til sidst sagde et firma ja. Ingen minimumskrav. Ingen tøven. Vi arbejder stadig med dem den dag i dag, og hver ordre, vi afgiver hos dem, føles som et stille nik til begyndelsen. De troede på os før nogen andre gjorde - og den tillid er kun blevet dybere med tiden.
Et sted midt i alt dette havde vi brug for et navn. Et banner til at flyve over vores lille købmandsvirksomhed. Men dette var ikke et af de pinefulde, frem og tilbage brainstorming-maraton. Ingen liste med ti finalister. Ingen logo moodboards. Bare et meget normalt brusebad og et pludseligt øjebliks klarhed.
"Oaken Vault."
Det dukkede lige op.
Ordene kom fra ingen steder, men lød som... noget. Et mystisk skatkammer i skoven. Måske gemt inde i et massivt egetræ. Den slags sted, hvor du kan finde interessante ting . Gamle skatte. Tabte relikvier. Ting du ikke ville falde over nogen steder.
Samme dag blev navnet diskuteret.
"Oaken Vault?"
"Ja."
"Godt?"
"Meget"
Og det var slutningen på den diskussion.
I midten af december 2021 fik vi vores første rigtige forsendelse – en beskeden, komplet palle af spil. Ikke tårnhøjt, som det kunne have været med en større ordre, men stadig en spændende milepæl i vores rejse. Vores dørklokke ringede, og der stod den på fortovet. 
Vi var synligt begejstrede - næsten pinligt. Forestil dig to voksne, der praktisk talt vibrerer af glæde ved synet af en palle papkasser. Vi måtte fysisk holde os fra at klappe vores små hænder sammen som børn julemorgen. Det var den slags øjeblik.
Leveringschaufføren stod i mellemtiden bare der – øjenbrynene løftede lidt og så scenen udfolde sig, som om han var stødt ind i en slags kult. Han havde tydeligvis ingen idé – og bestemt ingen interesse – i, hvad der var indeni. For ham var det blot endnu en levering. For os var det vores første. Vores indledende kapitel.
Da vi skrev under på det og slæbte kasserne ind, ramte erkendelsen:
"Vent ... er vi officielt brætspilsforhandlere nu?"
Det var vi åbenbart.
Vi vidste bare ikke, hvor stort det ville blive.
